Størrelse - Stopning - Model - Bomtype

Sadelstørrelse

Draupnirsadlerne leveres i 17", 17,5" og 18". Bemærk at Draupnir ORKA leveres i 16,5", 17" og 17,5". Orka sadlen er et mere rummeligt sæde, derfor kræves en knap så stor sadelstørrelse. Tommestørrelserne har betydning for sædets størrelse og knæpudernes placering. Tommestørrelse har også betydning for længden af sadlens anlægsflade.

Ved valg af sadelstørrelse er det udover hestens ryglængde også meget vigtigt, at tage hensyn til rytterens højde, særligt længden på lårbensknoglen. 

 

 

 

Bomvinkel

Bomvinklen er, som billedet til højre viser, betegnelsen for hvilken vinkel bommen er formet med i sadlens fulde længde. 

Hestens ryg forandrer sig oftest i hele ryggens længde. Det vil sige, at en hest, der har smal mankeparti, vil ofte være smal i hele ryggens længde. Ligeledes vil en hest med fyldig mankeparti være bred i hele ryggens længde.

En af fordelene ved Draupnirs helstøbte fiberbom er, at den er tilpasset hestens ryg i hele sadlens fulde længde, og ikke kun ved hestens mankeparti.

 

I Draupnir SMART er det muligt at ændre kopfjernets størrelse til enten bredere eller smallere bomvinkel i fronten. 

Bemærk at øvrige Draupnirsadler ikke har kopfjern, hvorfor bomvinklen ikke kan ændres, men leveres i følgende størrelser:

 

M-medium: Middel til smalle heste, ofte hingste.

L-large: Middel til lidt bredere heste.

XL-ekstra large: Brede heste, ofte hopper og vallakker. 

 

 

Bomvidde/sadelkammer

Ved behov for mere plads til rygsøjlen eller en endnu bredere sadel, er det muligt at vælge et bredere sadelkammer betegnet som XL. 

 

Sadlerne leveres derfor også i følgende bomvidder:

MXL-medium ekstra large: Medium bomvinkel som M-sadelen, men med ekstra bred bomvidde (16 millimeter bredere end M-sadelens bomvidde). Størrelsen MXL er for heste der er smalle i kroppen men alligevel har en bred rygsøjle og mankekam.

LXL-large ekstra large: Stor bomvinkel som L-sadelen, men med ekstra bred bomvidde.

XLXL-ekstra large ekstra large: Ekstra stor bomvinkel som XL-sadelen, men med ekstra bred bomvidde. Størrelsen XLXL passer til heste, som er nærmest flade over ryggen samt har bred rygsøjle og mankekam.

Størrelse - Stopning - Model - Bomtype