Team Draupnir

 

Tæt kontakt mellem hest og rytter har siden Draupnirs begyndelse været fokusområde for sadeludviklingen. Draupnir-familien ønsker at lave kvalitetsprodukter, der med nyeste teknologi er under konstant udvikling med henblik på at forbedre rideoplevelsen for både hest såvel som rytter.

Draupnir blev grundlagt af Tonje Lund Ness og John Ragnvald Ness som et familieprojekt. Tonje er veterinærsygeplejerske med speciale i kiropraktik, kranio-sakral terapi, massage m.v. til heste. Hun har arbejdet som specialist i  alternativ behandling af heste siden 2008. Hun behandler rundt regnet 200 heste hvert måned og er også en af de førende veterinærsygeplejersker inden for dette felt i Norge. Tonjes interesse for heste startede da hun fik sin første hest i en alder af 11 år. Siden har hun elsket at arbejde med dem både på hobby-plan men også professionelt. 

John Ragnvald er uddannet sportslærer og har altid været aktiv i langrend. Dette har givet ham viden om sportsudstyrets vigtigste kvaliteter og hvilken effekt det har inden for hvert enkelte sportsgren. Med tiden er hestene blevet en større del af hans liv. Han startede med at arbejde på fuldtid med heste i 1997. Til at begynde med havde han sin egen rideskole med islandske heste, men dette udviklede sig, og han startede med avl og træning ligeledes af islandske heste. I dag arbejder han på at udvikle Draupnir ved siden af sin interesse for travheste på eliteniveau. 

Draupnir har altid gjort brug af feedback fra deres talentfulde sponsorryttere til at videreudvikle og forbedre sadelsortimentet. Stian Pedersen har haft en stor indflydelse på Draupnir-sadlerne fra start og i 2010 tiltrådte Elli Erlingdur Erlingson ligeledes Draupnir-teamet. Nyeste skud på stammen er ORKA-kollektionen, der er lavet i tæt samarbejde med Søren Madsen.